Globalisering
Lad os se på det, som både politikere og industrifolk har kaldt "globalisering", et udsalg af verden med positive konnotationer
For at opnå en bedre forståelse vil jeg give et eksempel for at illustrere, hvor truslen mod en global økonomi ligger. I 1995 var et velkendt amerikansk handelsselskab rigere end Israel, Polen og Grækenland tilsammen - og dette selskab var på det tidspunkt kun det tolvtestørste i verden.
Globalt aktive virksomheder med en klassisk struktur ledes normalt af en bestyrelse, som igen er ansvarlig over for et tilsynsråd. De ledere af de globale finans- og handelsstrømme, som præsenteres for offentligheden, er selv "ædle" virksomheder, som synes at være velkendte for dem af os, der har studeret frimureriets, logentismens, de hemmelige organisationers og andre "generelle" metastrukturers rolle. Kapital- og handelsstrømme, fast ejendom og arbejdskraft er centreret og koncentreret i hænderne på de få, som ikke er bundet af nogen parlamentarisk kontrol eller corporate governance (som en forfatningsmæssig raison d'Etre). Dette betyder i detaljer, at hele økonomiers og kontinenters velstand eller undergang ligger i kvælertag hos enkeltpersoner, hvis bekymring er at opnå endnu mere magt, indflydelse og kapital og derved opleve selvbekræftelse.
Disse væsener er på ingen måde - i ordets egentlige forstand - forvirrede sjæle, der ikke er klar over konsekvenserne af deres handlinger, men snarere agenter for negative kosmiske kræfter (asuraer, Sanscrit), der for det meste er hengivne til den egoistiske fornuft og de "lavere" aspekter af deres følelser.
Statslige og økonomiske ledere i den - som de selv ynder at sige - "frie verden" giver boldene videre til hinanden, hvorved politikkens rolle (som egentlig skulle se ud til at vise vejen frem og danne strukturer) reduceres til funktionen af den person, der kun har lov til at "levere den check", som en anden har udstedt.
Systemet er baseret på udbytning, selv om man efter min mening ikke generelt kan sige, at enhver, der kan henføres til I. Verden, i sig selv er udbytter og feudalfyrste i III. Verden. Ikke desto mindre forbruger vi i G7 (og andre "vækstøkonomier" i overgang til det kapitalistiske økonomiske system) varer, der produceres til sultelønninger og ofte i slavearbejde (man kan også være slave uden at blive kaldt det) i fattigere lande på denne smukke planet, der er reduceret til produktion. Og endelig indeholder Verdenshandelsorganisationen (WTO) ingen sanktioner for eksport af varer, der er produceret med slavearbejde.
Hvorfor synes vi (folket, en nations suverænitet) at være ligeglade med dette?
Fordi vi i den første verden for det meste modtager varer, råvarer og tjenesteydelser, der udbydes til salg som de glasperler, som Columbus engang tilbød de nordamerikanske indianere som gave til gengæld for og til prisen for at give afkald på deres frihed. Hvis egoisme og "at ville have" gør os så blinde, at vi er ligeglade med vores brødre og søstres skæbne i deres umiddelbare nød (og vi er alle ligeglade, indtil vores tænkning bliver til AKTIV handling), bør vi ikke blive overraskede og klage over, at vores stemme ikke bliver hørt.
Jeg kræver ansvarlig og medfølende handling af alle, der ønsker at ændre de eksisterende forhold - også og først og fremmest af mig selv.
Næsten 150 millioner børn mellem fem og 14 år har fuldtidsbeskæftigelse på verdensplan, men vi formår sjældent at tænke ud af boksen.
Lad os se kritisk og med et skarpt øje på mediernes magt, lad os give vores ledere en lussing på poterne (i overført betydning - jeg er imod vold, men også imod passivitet) og lad os ikke se på vores virksomhedsledere med det samme øje, som børn peger på popstjerner. Må vores hjerter, sind og følelser lade os alle igen (og endelig) følge de veje, som vores sjæle længes efter - medfølelsens og mindfulnessens veje - og må vi alle endelig HANDLE !!!
"Frihed er altid friheden for dem, der tænker anderledes"
Rosa Luxemburg
"Oprør må blive en trosbekendelse."
"Hvis du ikke er sikker, så lav følgende test: Tænk på ansigtet på den fattigste og svageste person, du nogensinde har mødt, og spørg dig selv, om det skridt, du er ved at tage, vil hjælpe denne person."
Mahatma Gandhi
