

Brahmas liv.
Der er de mest forskellige synspunkter om universets levetid og nuværende alder, dets begyndelse og dets afslutning.
Indianernes fromme sans har sat ord på den mytologiske beskrivelse af dette universets livscyklus (vores energi-/materieboble).
Ifølge denne lever hvert univers i hele 311 billioner år (311 040 000 000 000 000 000 000) og kaldes i hinduistisk mytologi for et Brahma-liv. Dette Brahma-liv svarer igen til 100 Brahma-år (eller en mega-cyklus Brahma), hvoraf et år omfatter 3.110.400.400.400.000.000.000 år, eller 360 dage og nætter med Brahma hvert år.
Der findes de mest forskellige synspunkter om vores universets levetid og nuværende alder, dets begyndelse og dets afslutning.Indianernes fromme sans har sat ord på den mytologiske beskrivelse af dette universets livscyklus (vores energi-/materieboble).Ifølge denne lever hvert univers i hele 311 billioner år (311 040 000 000 000 000 000 000) og kaldes i hinduistisk mytologi for et Brahma-liv. Dette Brahma-liv svarer igen til 100 Brahma-år (eller en mega-cyklus Brahma), hvoraf et år omfatter 3.110.400.400.400.000.000.000 år, eller 360 dage og nætter med Brahma hvert år.En Brahma-dag (og en Brahma-nat) svarer til 14 Manu-perioder, dvs. - inklusive daggry og skumring - 4.320.000.000.000 år. En Manu-periode (dvs. en Manu=verdenslærers "regeringstid") varer 71 såkaldte maha-yugas, eller 306.720.000 år. En maha-yuga varer derfor 4.320.000 år. Hvert maha-yuga kan inddeles i fire perioder, hvoraf de sidste fire også kendes fra den græske mytologi. Således svarer krita-yuga til grækernes guldalder, treta-yuga til sølvalderen, dvapara-yuga til bronzealderen og den nuværende (siden 3102 f.Kr.) kali-yuga til jernalderen. [Afsnit off: Prof. Helmuth von Glasenapp, "De fem verdensreligioner", Bertelsmann, Eugen Diederichs Verlag, 1963, 1991].

Ifølge mange mytologiske skrifter - og ifølge den moderne astrovidenskab - er der et big bang i begyndelsen af hver megacyklus. Dette guddommelige lysglimt får energien fra alt det, der er, til at opstå i energetisk og materiel form og danner det store udtryk for skabelsen på vores niveau.
Den fysiske verdens sublimitet - med alle dens planeter, sol/systemer, lokalgrupper, galakser, klynger og superklumper som levesteder på den ene side og dens "befolkning" af mikrokosmisk vision på den anden side, karakteriserer "Fejlens nat".
Og ligesom vi alle er en del af en større og mere sublim sandhed, danner disse dele af mikrokosmos (med molekyler/kæder, atomer, atompartikler, kvarker, superstrenge og deres bestanddele) en verden for sig selv, baseret på den ENE energi, der er Guds essens.
Denne grænseløse og grænseløse sandhed om skabelsen alene på det "materielle" plan, er for tvivlere på Gud et produkt af tilfældigheder. De anerkender ikke en "plan" bag den "virkelighed", der omgiver (og former) os, og tildeler således skabelsen, som vi kender den, en dum rolle.
Alt det værendes sublimitet og evighed manifesterer sig imidlertid ikke udelukkende på det "materielle" plan. Og ligesom der findes universer, som sandkorn i havet, findes der "dimensioner" og erfaringsrum for sjæle, som er ikke-fysiske, fysiske og helt anderledes.
Kun det evige er levende.

